Gå til forsiden
Om Tilgængelighed i folkekirken
Checkliste
Anvisning
Lovgivning m.m.
Henvisninger
Eksempler fra sognene
Folder om tilgængelighed
Om denne side

Nyhed

22. marts 2010 09:28

Midler til tilgængelighedsprojekter i offentligt byggeri 2010



Kirkeministeriet gør opmærksom på, at der igen i år er afsat satspuljemidler til at forbedre handicaptilgængeligheden i offentligt byggeri. Puljen for 2010 udgør 5 mio. kr., som er afsat på Finansloven. Hertil kan komme eventuelt tilbageløb af midler fra sidste år. Midlerne fra puljen kan søges til og med den 15. juni 2010. Menighedsrådene bør her bemærke, at ansøgningsfristen er rykket frem i forhold til tidligere år.

 

Menighedsråd, der måtte ønske at søge om midler i puljen, bør være opmærksomme på ansøgningskriterierne, som fremgår af Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmside. Der er bl.a. krav om, at projektet skal opfylde bestemmelser i det gældende bygningsreglement, og at projektet ikke må være igangsat på ansøgningstidspunktet.

 

Nedenfor er et link til Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, hvor man kan læse mere om puljen og støtte til tilgængelighedsprojekter. Her findes også ansøgningsskemaet, som skal benyttes, samt information om kriterier for ansøgningen.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen om støtte til tilgængelighedsprojekter